Bliv spejder - Lyngspejderne Køge Nord

Bliv spejder - Lyngspejderne Køge Nord

Spejder på Lyngen. 

Vi har hold for børn fra 3-23år. 

Ønsker du eller dit barn at blive spejder, så kontakt os. Vi finder ud af hvor du hører til, og giver dig information om hvor og hvornår du kan starte.

Du kan kontakte gruppen via gruppeleder Kenneth gruppeleder [at] lyngspejderne [dot] dk eller vores formand Henrik på formand [at] lyngspejderne [dot] dk

Indmeld dig her: https://lynggruppen.gruppe.dds.dk/indmeld 

Pris:

Indmeldelsesgebyr er 200kr., hvilket bl.a. inkluderer vores spejdertørklæde. Kontingent er 500kr. halvårligt, og det betales i marts og september. 

Vær opmærksom på at man kan søge Køge kommune om et fritidspas, der dækker kontingentet, hvis ens økononi er trængt. 

Udover dette vil der være brugerbetaling, når vi tager på arrangementer udover spejdermøderne - dette kan være en dagsture, weekendture og sommerlejr. 

Hvad kræver det af udstyr?

Vi er udenfor til de fleste af vores aktiviteter året rundt - derfor er det vigtigt at spejderne har tøj og sko på, der passer til vejret, både sommer og vinter og i regnvejr. Det er meget sjovere at lave aktiviteter, når man er tør og varm. Tøjet og sko skal kunne tåle at blive beskidt og dufte af røg. 

Ved indmeldelse får man udleveret tørklæde og man kan senere købe spejderuniformen i spejdersport. 

Andet udstyr kan være sovepose, liggerunderlag, lommelygte og lignende, som skal bruges ved overnatningsture - dette er ikke nødvendigt at anskaffe med det samme. Meget kan vi hjælpe med at man kan låne til de første ture, man skal på. 

Spejderliv

Spejder er, når du ligger i bivuakken, og et græsstrå kilder dig i næsen. Når du føler et kick, mens du rappeller ned af klippen, og når dig og vennerne kommer over målstregen i et natløb. Kom og vær med, for de oplevelser vil du da ikke gå glip af!

bliv-spejder-luft-lille: bliv-spejder-luft-lillebliv-spejder-luft-lille: bliv-spejder-luft-lille